Jeg begyndte på vej op af E4 at mærke de små sommerfugle i maven. De skal være der, men jeg synes nu det var lidt tidligt, allerede om eftermiddagen. Det kunne skyldes den lille rest af feber, men også det specielle sted vi skulle spille denne aften.

At skulle spille på Möllegården - holde  Möllegårds"koncert" - er specielt. Det er altid spændende at skulle spille for vennerne. Deres reaktion er ægte, og spiller vi godt dèr kan vi sgu spille alle steder ;-). Jeg husker stadig for 5 år siden, da vi havde et fremmed band til at spille. Ikke den store succes. De fleste af os PGV'ere stod enten med ryggen op af væggene inde i spisestuen, eller ude i gården. Ingen dans.

Stedet er også specielt. Vi var om torsdagen blevet enige om at stille op i  spisestuen. Det ville give et stort dansegulv (Vi er jo optimister) men det vil gøre lydprøven vigtig. Det er svært at få tilpasset instrumenter og sang med trommer, når man står og spiller lige op imod en væg.

Netop denne placering betød, at vi først kunne udføre den vigtige lydprøve efter festmiddagen. Det var nok også medvirkende til sommerfuglene i maven.

Nå - vi kom op på Möllegården. Der havde været gang i en god gang skattejagt mens jeg havde været væk. Og festmiddagsmadholdet var allerede i fuld gang, godt styret af Stig.

Jeg fik det rene sengetøj i teltet, vist Peter rundt i og på gården, fundet Helle til Thor, og forsøgte mig med min første øl den dag!!!.

Klokken var vel omkring 5, så der var god tid til vi skulle "på". Jeg kunne mærke på Thomas, Ove og Peter at de også var lidt spændte på, hvordan det senere skulle gå. Kim havde mere ro på - måske en rest af "nervemedicin" fra dagen før stadig havde effekt ;o).

Efter at børnene var blevet spist af med burgere fra grillen, kunne vi voksne gå til et veldækket bord, hvor det stærke madhold stod klar til at servere festmiddagen. I den sædvanlige Möllegårdshyggestemning indtog vi de pragtfulde kulinariske specialiteter, skyllet ned af god vin. Peter nippede til vinen, og skyllede så i øvrigt ned med Cola. Ingen (væsentlige mængder) alkohol inden et seriøst job! 

Nå - færdig med maden. Madholdet + Kims Kælder fik travlt med at få ryddet ud fra bordene, ryddet bordene væk og få stillet højtalere, forstærkere, trommer, guitarer, mikrofoner m.m. op.

Da alt var på plads, skulle lyden afprøves. Og det var lige nøjagtigt så svært som vi havde regnet med. Det hele lød lidt mudret, og vi fik ikke indtryk af lydbilledet som helhed, dèr hvor vi stod og spillede. Men ude på dansegulvet var lyden god, og det var jo det vigtigste.

Efter en kort lydprøve var vi ved at være klar. Det yngste publikum stod allerede og rev utålmodigt i os for at få os i gang. Opvasken skulle lige overstås, og det var jo også en præmieuddeling til det vindende hold af eftermiddagens vellykkede orienteringsløb.

Endelig var alt klar! Vi kunne komme i gang, og lagde sædvanen tro ud med "Walking The Dog", for os et godt nummer at starte på. De første numre gik fint, men så begyndte jeg at få problemer med krampe i mine fingre. Og det er ikke smart når man spiller bas, skulle jeg lige hilse og sige.

Jeg tror dog mest det var os i bandet, der lagde mærke til det. Det havde den betydning, at jeg skulle koncentrere mig gevaldigt for at få sat fingrene ordentligt. Jeg giver sygdom og væskemangel skylden! Husk på, at jeg på dette tidspunkt ikke tilnærmelses vis var kommet op på det "væskeforbrug" jeg normalt har på en Möllegårdstur ;o)) 

Vi kom godt i gennem 1. sæt. Dejligt mange ude og danse, hvilket er ekstra inspirerende, når man står og trykker den af. Efter en kort pause gik vi i gang med vores 2. sæt. Men hvor fa.. var alle mennesker henne? Der var noget øde i "festsalen". Kun et par halvstore børn, der sad i sofaerne og ventede på at de kunne få lov til at høre deres moderne House - eller Hiphop-musik (eller hvad det nu er det støj kaldes). Det var faktisk først dagen efter det gik op for mig at den første pause blev brugt til at lave snobrød. Og da ikke alle ungerne ku' klare det selv, var selvfølgelig en stor del af forældrene ude på gårdspladsen for at hjælpe.

Meeen... vi fik spillet Jer ind på dansegulvet igen, og resten af "koncerten" forløb kanon.

Specielt i vores 3. sæt var der gang i den. Masser af dans og syngen med, masser af positive tilråb som "Thomas er gud" og sådan, masser af klap mellem numrene.

Det var virkelig en fornøjelse at spille på Möllegården, og vi glæder os alle 5 til vi får chancen igen.

Hans