|
Klokken var vel
omkring 5, så der var god tid til vi skulle "på". Jeg
kunne mærke på Thomas, Ove og Peter at de også var lidt
spændte på, hvordan det senere skulle gå. Kim havde mere ro på
- måske en rest af "nervemedicin" fra dagen før stadig
havde effekt ;o). Efter
at børnene var blevet spist af med burgere fra grillen, kunne vi
voksne gå til et veldækket bord, hvor det stærke madhold stod
klar til at servere festmiddagen. I den sædvanlige
Möllegårdshyggestemning indtog vi de pragtfulde kulinariske
specialiteter, skyllet ned af god vin. Peter nippede til vinen, og
skyllede så i øvrigt ned med Cola. Ingen (væsentlige mængder)
alkohol inden et seriøst job! Nå
- færdig med maden. Madholdet + Kims Kælder fik travlt med at
få ryddet ud fra bordene, ryddet bordene væk og få stillet
højtalere, forstærkere, trommer, guitarer, mikrofoner m.m. op. Da
alt var på plads, skulle lyden afprøves. Og det var lige
nøjagtigt så svært som vi havde regnet med. Det hele lød lidt
mudret, og vi fik ikke indtryk af lydbilledet som helhed, dèr
hvor vi stod og spillede. Men ude på dansegulvet var lyden god,
og det var jo det vigtigste. Efter
en kort lydprøve var vi ved at være klar. Det yngste publikum
stod allerede og rev utålmodigt i os for at få os i gang.
Opvasken skulle lige overstås, og det var jo også en
præmieuddeling til det vindende hold af eftermiddagens vellykkede
orienteringsløb. Endelig
var alt klar! Vi kunne komme i gang, og lagde sædvanen tro ud med
"Walking The Dog", for os et godt nummer at starte på.
De første numre gik fint, men så begyndte jeg at få problemer
med krampe i mine fingre. Og det er ikke smart når man spiller
bas, skulle jeg lige hilse og sige. Jeg
tror dog mest det var os i bandet, der lagde mærke til det. Det
havde den betydning, at jeg skulle koncentrere mig gevaldigt for
at få sat fingrene ordentligt. Jeg giver sygdom og væskemangel
skylden! Husk på, at jeg på dette tidspunkt ikke tilnærmelses
vis var kommet op på det "væskeforbrug" jeg normalt
har på en Möllegårdstur ;o)) Vi
kom godt i gennem 1. sæt. Dejligt mange ude og danse, hvilket er
ekstra inspirerende, når man står og trykker den af. Efter en
kort pause gik vi i gang med vores 2. sæt. Men hvor fa.. var alle
mennesker henne? Der var noget øde i "festsalen". Kun
et par halvstore børn, der sad i sofaerne og ventede på at de kunne
få lov til at høre deres moderne House - eller Hiphop-musik
(eller hvad det nu er det støj kaldes). Det var faktisk først
dagen efter det gik op for mig at den første pause blev brugt til
at lave snobrød. Og da ikke alle ungerne ku' klare det selv, var
selvfølgelig en stor del af forældrene ude på gårdspladsen for
at hjælpe. Meeen...
vi fik spillet Jer ind på dansegulvet igen, og resten af
"koncerten" forløb kanon. Specielt
i vores 3. sæt var der gang i den. Masser af dans og syngen med,
masser af positive tilråb som "Thomas er gud" og
sådan, masser af klap mellem numrene. Det
var virkelig en fornøjelse at spille på Möllegården, og vi
glæder os alle 5 til vi får chancen igen. Hans |